logo
Skt. Laurentii Kirkeruin
Skt. Laurentii Kirkeruin
Stændertorvet
4000 Roskilde
Tlf: 46 31 65 29
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.6413, Lon 12.0802
Åbent: Man-tir kl. 10-15, tor kl. 10-17, fre kl. 10-13 og lør kl. 10-12
Entré: 25 kr. (Børn og unge under 18 år gratis)

Sankt Laurentius.

Oplev 1000 års historie på et og samme sted. Resterne af den middelalderlige Skt. Laurentii kirke befinder sig idag på Stændertorvet i Roskilde bymidte, og består af ruinen under Stændertorvet samt det endnu bevarede kirketårn.

Sankt Laurentii kirkeruin med det berømte teglstensgulv befinder sig i dag ca. 2 meter under Stændertorvet. I ruinen er der indrettet et lille museum med fund fra den arkæologiske udgravning, der blev foretaget i 1998.

Som byens øvrige kirker fra middelalderen var Sankt Laurentii kirke opført af det lokale byggemateriale kildekalk, mens der ved efterfølgende ombygninger er anvendt røde teglsten.

Skibet blev i slutningen af middelalderen forlænget mod vest, hvor også det stadig eksisterende kirketårn blev opført. Før stenkirken lå der på stedet en trækirke bygget i 1000-tallet, hvorfra kun begravelser kendes.

Sankt Laurentii tårn blev opført omkring 1500 som tårn til Sankt Laurentii kirke. Kirkeruinen kan i dag ses under jorden. Kirken var viet til en af middelalderens mest populære helgener, Sankt Laurentius. Et relief af ham er indsat i tårnets ydermur.

Da kirken blev revet ned ved reformationen, blev tårnet skånet og fik nu funktion som "byens tårn." Det fik en verdslig funktion i byens liv - klokkeringning og det sted, hvorfra der blev holdt brandvagt.

I 1731 brændte byens rådhus, der lå i Algade. Et nyt blev opført fire år senere, nu placeret i forbindelse med Sankt Laurentii tårn. Kirketårnet blev nu til et rådhustårn

- Find vej via rejseplanen
- Indtast nyt arrangement

Sidst rettet: 2/5 2016 > Ret info


Skt. Laurentii Kirkeruin: Fredag den 20. september 2019, kl. 16-17.30.

Verdensarvsdag: Middelalder, kirkeruin og fyraftensøl under jorden

Start weekenden med et skud kulturhistorie. I anledning af Verdensarvsdagen 2019 inviterer Roskilde Museum til til omvisning og fyraftensøl under...