Søg i Naturture og udflugter
Kategorier
Natur Vandretur/stavgang
Cykeltur Ekskursion
Omvisning
dag
uge
måned
alt
Vis på liste
Vis på kort
logo
Relaterede events

Guidet vandretur ad Skjoldungestien til Hvalsø

Danhostel Roskilde: Lørdag den 27. marts 2021, kl. 08.30-16.30.

Skøn vandretur i nationalpark Skjoldungernes Land på Skjoldungestien til Hvalsø med pause og skøn sandwich ved Restaurant Herthadalen.
Skøn lang vandretur i nationalpark Skjoldungernes Land på Skjoldungestien fra Roskilde til Hvalsø med pause og lækker sandwich ved Restaurant Herthadalen.

🍀 28,5 km vandretur ad Skjoldungestien i kuperet terræn🍀

🍀 Lokal guide der trygt og sikkert viser vejen 🍀

🍀 Kort stop med lækker sandwich af lokale råvarer fra Fjordlandet hos Restaurant Herthadalen ved Gl. Lejre🍀

🍀 Start ved Roskilde Havn, tæt på Roskilde station, slut på Hvalsø station hvor toget går mod Roskilde og København 🍀

Tag med på en oplevelsestur fra Roskilde Havn. Denne skønne vandretur i Nationalpark Skjoldungernes Land byder på storslået natur ved både skov, eng og søer. Vi gå via kælligehaven og følger Skjoldungestien sydvest gennem Boserup skov og ud til Svogerslev sø. Ved søen drejer vi sydpå og følger først Svogerslev sø og senere kornerup å og Sø ud mod Gl. Lejre. Ved Gl. Lejre kommer vi forbi de gamle gravhøje, skibsætningen og stedet hvor resterne fra de gamle kongehaller er fundet. Efter en kort tur igennem Herthadalen holder vi et frokoststop på Restaurant Herthadalen med lækre sandwich i orangeriet, i haven eller i pavillonen alt efter vejret. Vi får en kort fortælling om stedet og deres dyrkning og brug af lokale råvarer. Efter 30 min. ophold og spisning hos Restaurant Herthadalen går turen igen videre, denne gang sydpå forbi Ledreborg slot og via Møllesø skov ned til Hule mølle. Her krydset vi jernbanen og sætter kursen via Skov Hastrup til Bistrup skovene. Undervejs i skoven passerer vi både Bølle sø og Avnsø inden vi drejer nordvest og går via den vestlige del af skoven mod Hvalsø. Vel fremme i Hvalsø får vi lidt velfortjent at drikke og runder turen af i fællesskab.

Returtransport: Fra Hvalsø Station går regional toget enten mod Holbæk/Kalundborg eller mod Roskilde og København. Billet til toget er ikke inkl. i prisen.

Pris:

Kr. 395,- kr. pr. person, inkl. fælles vandring, en lokal guide som viser vejen så du kan nyde turen, og som samtidig fortæller om området der passeres, i passende doser. En kort beretning om Restaurant Herthadalen og lokal råvarer produktion og en lækker sandwich lavet af lokale råvarer efter sæson akkompagneret af lidt gnavegrønt, læskende økologisk hyldeblomstsaft, en kop kaffe og en forfriskning ved ankomst til Hvalsø. Fuldt beløb refunderes hvis turen aflyses, ellers ingen refundering.

Mødetid: kl. 8:30

Mødested: Roskilde Havn, vindeboder 7 - Danhostel. Tæt på Roskilde station og med gratis parkering på havnen.

Varighed: 8-8,5 time inkl. pauser og frokost - 28,5 km i raskt tempo.

Sværhed: 4 ud af 5 støvler - lang tur, alle med god fysik kan være med. 🌱

Medbring: Tøj & sko efter vejret til en aktiv tur, en fyldt drikkedunk og energibarer ved behov.

Arrangør: Outdoor Adventures

Spørgsmål stilles til Lars på telefon 5389 0585

🌤* Velkommen udenfor! 🌤*


Læs mere: https://app.geckobooking.dk/site/index.php?1=1&icCode=a0663ce8696eb7ef9cfdad9c841787c3b3981&eUID=C00B5B66-911F-4548-AB0F-F55E7B055ECE-455

Arrangeret af Outdoor Adventures.



Indsend en rettelse til arrangementet