Relaterede events

Ragnarock præsenterer: Gløden af Gasolin'

RAGNAROCK - museet for pop, rock og ungdomskultur: Lørdag den 14. marts 2020, kl. 18-24.

Mød bl.a. Mike Tramp (White Lion og Mabel), Søren Andersen (Electric guitars), Ken Hammer (Pretty Maids) og Christian Vium (Go Go Berlin).
På ni år fik Gasolin' fyret op under en hel generation, og dansk musik blev aldrig det samme igen. De tændte en gnist i tusindvis af unge og buldrede ind i rockhistorien med et drøn, der stadig runger i vores øregange og vores musik den dag i dag. Osen og varmen hænger endnu. Det er bare at gå efter lugten.

Så det gør vi.

I samarbejde med Gimle og Owit Music inviterer RAGNAROCK til en hel aften i hørmen fra Gasolin'. Med inspiration fra bandets live-energi, ungdommelige overmod og rapkæftede attitude har vi sammensat et levende og alsidigt program, som du kan ose rundt i, som det passer dig. Det er spækket med livemusik, talks, musikalske møder og personligheder, som alle har det til fælles, at Gasolin' har brændt sig fast et sted i dem.

Mød bl.a. Mike Tramp (White Lion og Mabel), Søren Andersen (Electric guitars), Ken Hammer (Pretty Maids) og Christian Vium (Go Go Berlin).

Så kom og vær med, når vi gasser op og hælder benzin på gløden af Gasolin'.

Vi lover dig en aften, hvor den slet, slet ikke får for lidt.

Tid, pris, sted

14. marts, kl. 18:00-24:00

350 kr. + billetgebyr.

Billetter kan købes på billetto.dk

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde


Læs mere: http://museumragnarock.dk/gloeden-af-gasolin/

Pris: 350 kr (+billetgebyr)


Indsend en rettelse til arrangementet