Søg i litteratur og foredrag
Kategorier
Andet Ekskursion
Natur Foredrag
Lyrik/oplæsning Møder
Undervisning Konference/seminar
Banko Workshop
Marked/byfest Shopping
Gudstjeneste Gastronomi
dag
uge
måned
alt
Vis på liste
Vis på kort
logo
Relaterede events

Litteratur- og musikaften

Roskilde Bibliotek: Onsdag den 25. august 2021, kl. 19.15.

Med Leonora Christina Skov, Kristina Holgersen og Line Felding.
I 2018 udgav Leonora Christina Skov bestselleren Den, der lever stille om en kærlighedsløs opvækst i provinsbyen Helsinge.
Året efter optrådte hun på SPOT Festival i Århus sammen med den prisvindende sangerinde og komponist Kristina Holgersen, hvor de havde en snak om at skabe litteratur og musik ud fra erindringsstof.
Dét møde blev starten på et kreativt samarbejde mellem de to kunstnere, som nu har skabt et tekst- og musikunivers baseret på ord og stemninger i Den, der lever stille og fortsættelsen, Hvis vi ikke taler om det, der udkommer samtidig med musikken d. 22. april 2021.

På aftenen vil Leonora fortælle om skriveprocessen med fortsættelsen, læse op fra manuskriptet og fra de steder i Den, der lever stille, der har inspireret Kristinas lydspor.

Kristina vil fortælle om musikkens tilblivelse og fremføre numrene akkompagneret af Line Felding på cello, guitar og autoharpe.

Sammen åbner de to kvinder op for, hvordan det er at arbejde som musiker og romanforfatter i et samlet udtryk. Det bliver en unplugged aften, hvor publikum bliver lukket ind i hjertet af historierne og de dugfriske numre.

Den, der lever stille er indtil videre solgt i 145.000 eksemplarer og er blevet belønnet med De Gyldne Laurbær, adskillige andre priser og er købt til filmatisering af Regner Grasten Film.

Efter udgivelsen begav Leonora sig ud på en udsolgt foredragsturné til 150 store og små scener i alle landets afkroge.

Den prisvindende sangerinde og komponist Kristina Holgersen har senest udsendt erindringsalbummet Ny start og har tidligere fortolket litteratur af blandt andre Helle Helle.

Sted: Salen på Roskilde Bibliotek





Indsend en rettelse til arrangementet