Skub foråret i gang med et ordentligt plask lørdag den 6. april! Tag hele familien med til Vikingeskibsmuseets havn og mærk den rå energi, når de frivillige bådelaug får skibene i vandet på ægte vikingemaner.
Duften af nytjæret tovværk blander sig med lyden af skraben mod træ og mumlen fra de forventningsfulde sejlere fra de frivillige bådelaug mellem skibene foran Vikingeskibshallen.
Inde i Vikingeskibshallen står de orignale 1000 år gamle vikingeskibe smukt udstillet med fjorden som levende bagtæppe. På græsset ude foran hallen ligger kopierne af de originale vikingeskibe stadig på land. Men ikke meget længere.
De frivillige medlemmer af bådelaugene er nemlig i gang med at forberede de genskabte vikingeskibe til at komme på vandet igen lørdag den 6. april.
Oplev søsætningen lørdag d. 6. april 2024
9.30 - 12.30: Laugsmedlemmerne gør klar til at bådene kan komme i vandet
13.00: Det store krigsskib Havhingsten fra Glendalough kommer i vandet fra græsplænen foran Vikingeskibshallen
9.30 - 15.00: Skjoldungen, Kraka Fyr, Estrid Byrding, Helge Ask og Rana kommer i vandet fra græsplænen foran Vikingeskibshallen.
9.30 - 15.00: Det store handelsskib Ottar bliver fyldt med ballast sten fra Museumsøen.
10.00- 16.30: Cafe Knarr serverer Vikingegryde med lam og bacon, Vikingeplanke, forårssuppe og andet nordisk mad.
10.00 - 16.00: Se de originale 1000 år gamle vikingeskibe i Vikingeskibshallen i museets åbningstid.
11.00 & 13.00: Tag med på rundvisning blandt de fem originale skibe i Vikingeskibshallen.
11.00 & 12.30: Workshops for børn i Marinarkæologernes Værksted på Museumsøen.
» Læs mere om alle vores weekendaktiviteter her...
Gratis adgang ved køb af billet til Vikingeskibsmuseet