Direktør for Roskilde Tekniske Skole, Jesper Østrup Olsen, i samtale med Annette W. Thuesen.
Dagens gæst, Jesper Østrup Olsen, er til daglig direktør for Roskilde Tekniske Skole og har en baggrund i Dansk og Idræt fra Københavns Universitet.
Der indledes vanen tro med en snak om, hvad der ligger af læsestof på natbordet, og så naturligvis gæstens nyhedsforbrug og foretrukne nyhedskanaler med 3 nedslag på henholdsvis en lokal, en national og en international nyhed.
Publikum er som altid velkommen til at være med i samtalen, og biblioteket byder på kaffe, te og vand, samt byens muligvis bedste croissanter.
Go' morgen Roskilde afvikles i samarbejde med Roskilde TV den første fredag formiddag i forårs- og efterårsmånederne, hvor redaktør og journalist Annette W. Thuesen taler med en lokal gæst om nyheder, medievaner, bøger og verden, som gæsten ser den.
Adgang til Roskilde Bibliotek
Vores biblioteker er indrettet med god plads, så du kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn.
Gratis billetter