Søg i litteratur og foredrag
Kategorier
Andet Ekskursion
Natur Foredrag
Lyrik/oplæsning Møder
Undervisning Konference/seminar
Banko Workshop
Marked/byfest Shopping
Gudstjeneste Gastronomi
dag
uge
måned
alt
Vis på liste
Vis på kort
logo
Relaterede events

Design Din Drømmehave 1 - Det Store Overblik

FOF-kursuslokaler: Lørdag den 24. oktober 2020, kl. 10-16.

V/ Anne Marie Sørensen.
Tilbring en hel dag sammen med professionel havearkitekt - kun 5 deltagere på holdet. Derudover 45 minutters privat konsultation over e-mail og telefon.

Hvem kender ikke til, at haven er alt andet end den nemme og smukke have, man går og drømmer om. Dette kursus giver dig mulighed for at gøre drømmen til virkelighed. Du får inspiration og vejledning i, hvordan du kan forvandle din have fra f.eks. et vildnis eller en ubeplantet grund til en dejlig have. Hvordan en kedelig have bliver en dejlig oase- uanset størrelse. Du lærer at tegne din helt personlige og unikke haveplan med både rum, oplevelse og overordnet brug af de rigtige planter.

Kurset ledes af havearkitekt og hortonom, AnneMarie Sørensen, som ud over idéer til smukke, dejlige og nemme haver vil give både generel vejledning og individuel vejledning til den enkelte kursist.

For at få det fulde udbytte af kurset anbefales det, at man har opmålt sin have på forhånd. Vejledning hertil vil blive tilsendt til deltagerne 2 uger før kursusstart. Det er muligt at kontakte læreren, hvis der opstår spørgsmål til optegningen før og under kursusforløbet. Kontaktoplysninger fås ved henvendelse til FOF's kontor.

Til kursusdagen medbringes ud over papir og tegneredskaber (blyant, viskelæder, lineal, sort tusch og evt. farveblyanter) fotos af haven fra forskellige vinkler (digitalt eller papir) og også meget gerne forskellige havebøger og inspirationsmateriale.

Mht. detaljeret planteanvendelse anbefales tilmelding til "Design din Drømmehave 2 - planteanvendelse" d. 14.11.2020. Se også under haveforedrag mht. planteanvendelse.

Materiale pris på 50,- afregnes særskilt med underviseren


Læs mere: http://www.fof.dk/sitecore/content/Hjemmeside/Home/midtsj/kursusoversigt/foredrag/haveforedrag/design-din-droemmehave-1-det-store-overblik

Arrangeret af FOF Midtsjælland.
Pris: 800 kr


Indsend en rettelse til arrangementet