Relaterede events

Kulturrækken

Florentz Café & Brasserie: Onsdag den 23. oktober 2019 til onsdag den 18. marts 2020, kl. 14-16.

V/ Se Holdbeskrivelsen.
St. Thomasmysteriet · Onsdag d. 23.10.19 · kl. 14.00
en familiesaga fra 1800-tallets Vestindien og København

Anne Holm Christensen, forfatter og foredragsholder

I 2017 var det 100 år siden, Danmark solgte De Vestindiske Øer - nu U. S. Virgin Islands - til USA, og der har i den anledning været meget opmærksomhed om øerne. Foredraget giver et indblik i en dansk families dramatiske liv på De Vestindiske Øer og i København i slutningen af 1800-tallet.
Det handler historien om
Conrad Sorterup sejler som 23-årig i 1872 til De Vestindiske Øer for at begynde et nyt liv som digter. På skibet møder han Ida, de bliver gift, og sammen får de fem børn. Med fortællingen om de to unges og børnenes liv bliver vi vidne til en familiesaga, der viser, at virkeligheden ofte overgår vores fantasi.
I historien, der bygger på virkelige hændelser, følger vi familien fra rejseeventyrets begyndelse til børnene er blevet unge voksne i København. Livet under palmerne i det varme Vestindien står i voldsom kontrast til resten af børnenes opvækst i det kolde og nok så uvenlige Danmark, hvor de bliver splittet op mellem flere plejefamilier. Hverken deres fars forsvinden eller deres mors indlæggelse på Sankt Hans Hospital er passende emner nogen steder. Et af børnene vokser op hos en malermester, tre hos en kvindelig lærer og den yngste hos en kendt teaterdirektør, hvor datidens store kulturpersonligheder Edvard Brandes, Herman Bang og Holger Drachmann færdes.
Med stor energi og med endnu større modstand fra familie og venner kæmper den ældste søn for at samle sine søskende igen. Dagbøgerne bliver hans faste holdepunkt i den proces.
Foredraget bygger både på sønnens dagbøger og på et omfattende historisk kildemateriale. Det er rigt illustreret med samtidige fotos fra Vestindien og København.

5.000 timer i H.C. Andersens fodspor · Onsdag d. 20.11.19 · kl. 14.00
Kasper Købke, kunstner, tegner

I dette intense foredrag vil du komme helt ind bag kunstneren Kasper Købkes prisbelønnede H.C. Andersen-bog, der indeholder meget mere end blot H.C. Andersen-tegninger.
Købke har modtaget H.C. Andersen Prisen 2017 og Klods-Hans Prisen 2016 for hans H.C. Andersen eventyrbog, hvor han har inkorporeret omkring 1.000 referencer til bl.a. H.C. Andersens liv, virke og samtid, gennem sine i alt 67 minutiøse tegninger. Henover 5.000 tegnetimer på kun 13 måneder har Købke skabt en eventyrbog, der henvender sig både til børn, voksne og eksperter. Købke er gennem hele bogen tro mod H.C. Andersens fantastiske eventyr - så uanset alder vil du altid kunne opdage en ny detalje eller en ny biografisk reference i Købkes tegninger. 5.000 timer i streg. Købke har filmet hver en tegnetime henover de 13 måneder, så på en og samme tid vil du få et helt unikt indblik i skabelsen af den verdensberømte digters eventyr gennem Købkes blyant, samtidig med, at du på tætteste hold vil opleve det fysiske forfald, og det ekstreme afsavn til omverdenen som Købke gennemgik.
Det til trods påstår Købke den dag i dag, at han hele vejen igennem var 100 % mentalt til stede i sine H.C. Andersen-tegninger - men kan det nu helt passe?

Jul- og sangeftermiddag · Onsdag d. 18.12.19 · kl. 14.00
Bodil Heister, komponist og kapelmester

Bodil spiller både harmonika og klaver, hun komponerer teater- og filmmusik samt kabareter. Bodil har desuden udgivet en hel del musik både på noder og på CD-er. De fleste vil nok kende Bodil fra TV-julekalenderen "Jul på slottet", der blev sendt som børnenes ulandskalender på DR i 1986. Kalenderen udspillede sig på Rosenholm Slot. Vi vil, akkompagneret af Bodil, synge en række af vore mest elskede sange og selvfølgelig også de, der relaterer til den forestående jul.

"Jeg lever" · Onsdag d. 22.01.20 · kl. 14.00
4.265 kilometer tilbage til mig selv

Gitte Holtze, forfatter

Gitte Holtze udgav i februar 2019 bogen "Jeg lever" om hendes tur fra Mexico til Canada ad Pacific Crest Trail, en af verdens længste vandrestier gennem den amerikanske vildmark.
Gitte Holtze besluttede at gå den 4.265 kilometer lange tur for at opfylde en gammel drøm om det ultimative vandrelivseventyr, men især for gennem de mange fysiske og mentale udfordringer, den lange tur ville indeholde, at forsøge at genvinde den styrke og selvrespekt, hun havde mistet efter et dybt dyk i livet. Hun var blevet skilt, hendes far var død, hun havde mistet sit drømmejob og med det den identitet, hun havde lagt i det, og så havde hun det sidste år været fanget i et giftigt forhold til en mand, der havde punkteret hendes selvværd.
I foredraget fortæller Gitte om turen gennem brændende ørken og over høje bjerge og vilde floder, om uventede og uforglemmelige oplevelser, om møder med vilde dyr, stor natur og fantastiske mennesker, om at være evigt beskidt, sulten og tørstig, om at sove i telt alene i skoven og om at gå op til 50 kilometer om dagen. Men hun fortæller især om at lære at slippe behovet for kontrol, at klare udfordringer, man ikke tror, man kan at indse, hvad der i virkeligheden betyder noget, og om hvordan man bevarer motivationen til at blive ved og ved og ved.

Udstødt og deporteret · Onsdag d. 26.02.20 · kl. 14.00
Pigerne på Sprogø, mændene på Livø og racehygiejnen

Henning Frandsen, journalist

Der er intet nyt i at ville sende uønskede individer over på en ø. Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en ø-anstalt for antisociale og kriminelle åndssvage mænd og fra 1923 til 1961 risikerede "seksuelt løsagtige åndssvage unge piger og kvinder" at havne på Sprogø. Initiativtageren Christian Keller fra De Kellerske Anstalter - anså de to institutioner som et humant fremskridt i behandlingen af utilpassede åndssvage. En opfattelse som havde klangbund i samtiden. Det handlede nu også om at redde samfundet. Social- og racehygiejniske opfattelser var dengang fremherskende: Forskelle i individers, racers og klassers evner skyldes nedarvede faktorer, mente man. Bekymringen gik også på en dalende kønsmoral og en øgning af antallet af kønssygdomme, hvor den seksuelt aktive kvinde blev anset som smittespreder. Derfor skulle man forhindre visse grupper i at få børn via (tvangs) kastration og sterilisation. Eller som overlæge H.O. Wildenskov udtrykte det i 1928: At forhindre en tiltagende forøgelse af minusindividerne.
Foredraget dykker ned i udvalgte mænd og kvinders historie og navnlig om deres ophold på Livø og Sprogø. Foredraget trækker tråde til de ikke særligt gode gamle dage, hvor man ikke for alvor sondrede mellem gale, åndssvage, asociale, småkriminelle og fattige. Og hvor en aparte opførsel skyldtes, troede man, at personen var besat af djævelen. I middelalderen begynder man at spærre afvigerne inde i dårekister - for at beskytte samfundet. I 1605 får nogle af afvigerne plads i Tugt, Rasp og Forbedringshuset. 1651 indrettes i Ladegården uden for Nørreport 'Sct. Hans Hospital for Afsindige og Tossede', pestsyge og andre, der skulle gemmes af vejen. Den første egentlige åndssvageanstalt Gamle Bakkehus stammer fra 1855.
Foredraget handler også om - og diskuterer - nutidens syn på de (måske) åndssvage og utilpassede, der ikke ønsker eller evner en tilværelse med en far og en mor, der passer deres arbejde, og børn, der går i skole og til sport og som sammen holder sommerferie på Gran Canaria.

Landsforrædernes børn · Onsdag d. 18.03.20 · kl. 14.00
Anne-Marie Christensen, forfatter, antropolog

Foredraget Landsforrædernes børn beskriver et sort kapitel fra besættelsestiden og retsopgøret, som hverken historieforskningen eller vi som nation taler om, nemlig de alvorlige og langstrakte konsekvenser, som retsopgøret med de 13.521 dømte landsforrædere fik for deres børn.
Da den tyske besættelse af Danmark var forbi i maj 1945, begyndte retsopgøret med de danskere, der havde samarbejdet med tyskerne eller kæmpet på tysk side under krigen. 13.521 blev dømt og således udset til at bære den skam, det var for Danmark at blive besat og frem til 1943 som nation at have samarbejdet med tyskerne. Den skam har deres børn arvet. Mens retsopgøret for nationen blev afslutningen på besættelsestiden, blev det startskuddet for de 27.000-40.000 landsforræderes børn til et liv i fortielse og fortrængning og med fordømmelse og repressalier på grund af deres fædres og mødres gerninger under krigen - og nationens fordømmelse af dem. Et af foredragets hovedpointer er derfor at vi som nation mangler at forsone os med landsforrædernes børn. Foredraget Landsforrædernes børn er et rørende og tankevækkende foredrag, der fortæller om de generelle vilkår for landsforrædernes børn og samtidig berører forfatterens egen familiehistorie med en bedstefar, der kæmpede på tysk side under krigen i bl.a. SS Division Wiking og i Schalburgkorpset. Forfatterens bedstefar sidder på bogens omslag i sin Schalburg-uniform, et af de korps han gjorde tysk tjeneste i under besættelsen. Fotoet blev taget mens Danmark endnu var besat. I august 1945 bragte Billed-Bladet det som led i efterlysningen af formodede landsforrædere, der endnu ikke var blevet pågrebet. En læser genkendte Asmus Andersen, nr. 37 på billedet, på gaden, og fotoet blev den direkte årsag til, at han blev anholdt og senere dømt for landsskadelig virksomhed under krigen.

OBS!! Den anførte pris for pensionister, efterlønnere og ledige dagpengemodtagere gælder udelukkende personer med folkeregisteradresse i Roskilde Kommune


Læs mere: http://www.fof.dk/sitecore/content/Hjemmeside/Home/midtsj/kursusoversigt/foredrag/Kulturraekken/kulturraekken

Arrangeret af FOF Midtsjælland.
Pris: 899 kr


Indsend en rettelse til arrangementet