Relaterede events

Dodo & The Dodo's

Gimle: Lørdag den 2. oktober 2021, kl. 21-23.30.

Dodo & the dodo's rammer spillestederne på ny turné i efteråret 2021.
Dodo Gad og Jens Rud (vokal), Anders Valbro (guitar), og Lars Thorup (trommer) er klar til endelig at møde danskerne igen, når de i oktober og november åbner dørene for deres "Vi Gør Det Vi Ka' Li"-Tour 2021. Og netop det har Dodo & The Dodo's gjort siden, det legendariske band fra 1986 blev folkeeje med en perlerække af nogle de absolut største danske evergreens - heriblandt 'Vågner i Natten', 'Gi' Mig Hvad Du Har' og 'Sømand Af Verden' - og som et af de mest eftertragtede livebands. "Alene det, at vi har været sammen som band i over 35 år må siges at være en bedrift," siger Dodo Gad med et smil på læben og fortsætter: "Men det bedste er i virkeligheden, at vi har fået lov til at holde den fest sammen med publikum i alle de år! Det har aldrig været sjovere at spille og især spillestederne giver rum til frisætte numrene og skabe en mere pågående og vital nerve. Vi lover, at "så længe huset holder", spiller vi de hits, som vi selv og folk elsker, og de ballader, der får rummet til at stå stille. Det er jo den stemning, vi længes efter, og den stemning der netop kan opstå på spillestederne.". I løbet af 2020 har man bl.a. kunne opleve Dodo & The Dodo's i DR2-programmet, "Her Er Dit Hit", i "Fællessang - hver for sig" med Mads Steffensen og senest ved den store Danmarks Indsamling i februar måned. Men lige nu kan Dodo & The Dodo's næsten ikke vente med at vende tilbage til spillestederne. Og er naturligvis med deres altid stærke livemusikere, Søren Skov (Keys), Thomas Fog (bas) og Ginne Marker (guitar), klar til endelig igen at kunne fyre den af live: "Vi gør det eneste vi kan, og det er heldigvis også det, vi bedst kan li'!". Forlæng oplevelsen med et besøg på The Raven, Gimles hyggelige café: https://gimle.dk/gimles-cafe, der er åben før og efter koncerten





Indsend en rettelse til arrangementet