Relaterede events

Foredrag: Hvis krigen kommer. virker telefonen så?

Roskilde Museum: Onsdag den 18. september 2019, kl. 19-21.

Fra atomsikker kommunikation til fremtidens 5G-netværk. Hør foredrag med Sanne A. Jensen, ph.d. i historie, der dykker ned i Den kolde krigs atomfrygt og ser på, hvordan den globale politiske konflikt satte sit aftryk på telekommunikationen i Danmark.
I de årtier, der gik forud for 1989, forberedte det danske samfund sig på, at Den kolde krig kunne blive varm. En kritisk rygrad i samfundet - dengang som i dag - var kommunikati-onssystemerne. Derfor planlagde de danske telefonselskaber og Post- og Telegrafvæsenet, hvordan telesystemerne kunne sikres og opretholdes selv i tilfælde af et atomangreb fra fjenden i Øst.

Sanne Aagaard Jensen har forsket i, hvordan kommunikation blev en central sikkerhedspolitisk faktor under Den Kolde Krig ved ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation. I foredraget vil Sanne Aagaard Jensen tage os med tilbage til den tid, hvor staten havde monopol på at drive kommunikation og give perspektiver på nutidens diskussioner om kritisk infrastruktur og 5G-netværk.

INFO:

Billetpris: 75 kr. Billetter kan købes i Roskilde Museums butik eller på billetto.dk

Husk, at du inden foredraget kan besøge museets café, der hver onsdag aften har folkekøkken med god mad på menuen.

Arrangementet er en del af "Golden Days 2019"


Læs mere: https://billetto.dk/e/hvis-krigen-kommer-virker-telefonen-sa-foredrag-med-sanne-aagaard-jensen-billetter-363121

Pris: Billetpris: 75 kr Billetter kan købes i Roskilde Museums butik eller på billetto.dk


Indsend en rettelse til arrangementet