Relaterede events

Byparkskoncert: Birthe Kjær & Feel Good Band

Byparken: Tir. d. 9. juli 2019, kl. 19.30-00.

Når de lange, lyse sommeraftener er over os, er det tid til koncerter i Byparken. Hver tirsdag i juli arrangerer Roskilde Kommune og Gimle koncerter i Roskilde Byparks helt særlige rammer.
Til sommerens første Byparkskoncert kan du opleve Birthe Kjær med sit store, "Feel Good Band", som består af rytmegruppe, 3 blæsere samt 2 korpiger, i alt 9 personer, under ledelse af kapelmester Ronnie Flyvbjerg. Ronnie er et kendt ansigt på DK4's "Fællessang i Mariehaven". Birthe Kjær & Feel Good Band's show havde stor succes på sommerens mange festivaler, og er nok det tætteste man i dagens Danmark kommer på et ægte kultorkester. Med en uimodståelig charme og smittende glæde indtager Birthe og Feel Good band scene efter scene landet over, og efterlader altid publikum i et inferno af "syng med", gummibåde og klapsalver. Repertoiret spænder helt fra starten i 1968 af Birthe Kjærs karriere med sange som "Arrivederci Franz", "Pas på den knaldrøde gummibåd", "Sommer og sol", og "Tennessee Waltz" - alle sange som publikum kan synge med på. Og selvfølgelig maler de også Byen rød. Sammen med de dygtige korpiger bliver der også sunget forskellige medley`er sammensat af danske såvel som udenlandske grandprix sange. Det hele bliver blandet med swingende evergreens fra Birthes album "Smile", som hun udgav i 2011, med sange som "Such a night", "For once in my life" "Slow boat to China". Showet rundes ofte af med Birthe Kjærs version af "My way", hvor hun meget apropos kigger tilbage på sit liv og sin lange, flotte karriere. I efteråret i 2015 udgav Birthe Kjær sit nye pop-album "Lige fra hjertet", med sange som "Sku'vi ikke lave lidt ballade", "Achy breaky heart" og "Du betyder alt for mig". Sidste sang i duet med Bobo Moreno. Birthe Kjær modtog prisen for Bedste kvindelige Dansktopsanger ved det store Dansktop Prisen 2016 show i Herning. Og også i 2017 fik hun en pris, nemlig i kategorien Bedste Koncertnavn. Men det blev ikke kun ved en pris - Birthe blev også tildelt den fornemme Ærespris 2017 for et langt professionelt virke i branchen. SUPPORT: CANDY FLOSS: https://www.facebook.com/Candyfloss-217998914953680/?__tn__=%2Cd%2CP-R&eid=ARAvaHAM34rOXtBwmlKXYSXqq9W2BOLg7zXsw26zWpFpD4Aj8ip7xexhmJOiXwoiFPs4CVi4EtDjRaZj. Candy Floss er et brugerband bestående af 5 medlemmer. De kommer fra ITC svogerslev, under Center for handicap og har eksisteret i 15 år. Bandet spiller alt fra Kim Larsen, Rasmus Seebach, Rasmus Walter, egne nummer og meget mere. Candy Floss underholder altid med en strejf af humor!! Musikken starter kl. 19.30. Der er fri entré og alle er velkommen. Byparkskoncerterne arrangeres af Roskilde Kommune og Gimle





Indsend en rettelse til arrangementet