Relaterede events

Stig om bord!

Vikingeskibsmuseet: Fredag den 1. juni 2018 til onsdag den 1. januar 2020, kl. 10-17.

På Anløbsbroen kan du klæde dig på som en viking og lege dig tilbage til vikingetiden. Lær om runer eller spil et vikingespil. Museets formidlere åbner skibskisterne og fremviser sværd, hjelm, ringbrynje, økser mm. og fortæller om vikingernes liv.
Gå om bord i de to rekonstruerede skibe: Handelsskibet fyldt med varer fra vikingernes verden og handelsbyer i fjerne egne og krigsskibet, udrustet til kamp.

En cinematisk projektion af horisonten i det fjerne gør væggene omkring skibe og sejl levende og følger skrogets rytme i bølgerne. Lyset fra 30 LED lamper lægger sig som et hvælv af skiftende farver over rummet, og lyskegler mødes i en svævende stjernehimmel. Reallyde fra Havhingsten og Ottars togter komponeres til en lydkulisse af knirken fra masten, susen fra vinden, skippers kommandoer og bølger, der slår mod skibssiden


Læs mere: https://www.vikingeskibsmuseet.dk/besoeg/udstillinger/stig-ombord/

Pris: Gratis ved køb af entrebillet


Indsend en rettelse til arrangementet