logo
Lejre Museum
Lejre Museum
Hestebjerggård, Orehøjvej 4 B
4320 Lejre
Tlf: 46 31 65 30
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.6154, Lon 11.969
Åbent: Uge 7-8: Alle dage 11-16 / Påsken: Alle dage 11-16 / April-Oktober: Alle dage 11-16 / November-Januar: Lukket
Entré: 45 for voksne. Under 18 år gratis entré

LEJRE MUSEUM HISTORIEN OM DANMARK BEGYNDER I GL. LEJRE Skal man tro skriftlige kilder fra middelalderen, er det i landsbyen Gl. Lejre små 10 km. vest for Roskilde, at man finder Danmarks fødselsattest. På dette sted begyndte - ifølge middelalderlige krøniker og sagn - historien om kongeriget Danmark. I årene fra 600 - 950 regerede Skjoldungeslægten med de berømte sagnkonger Skjold, Roar, Frode og Rolf Krake fra deres høvdingesæde i Lejre. Sagnene skal naturligvis tages med forbehold, men arkæologiske udgravninger i området har inden for de sidste 30 år påvist, at sagnene bygger på virkelige materielle levn, der på overbevisende måde netop placerer Lejre blandt de vigtigste lokaliteter i vikingetid. Vikingetidens fund fra Gl. Lejre består af et enestående stor-halskompleks. På dalsiden vest for Lejre Å er udgravet flere, omkring 500 m2 store haller, der kun kan have tilhørt en magtelite. Fra stormandssædet har der dengang været frit udsyn til gravpladserne øst for åen, hvor skibssætningerne er placeret. Ud over stormandshallerne er der gjort en lang række spændende arkæologiske fund i området der udstilles i museets udstillinger herunder bl.a Danmarks største sølvskat fra perioden "Mannerupsskatten" samt den enestående og verdensberømte "Odin-figur". Lejre Museum afholder løbende særarrangementer og aktiviteter for publikum samt skoleklasser. Se flere detaljer om disse i kalenderen på museets hjemmeside: www.lejremuseum.dk

- Find vej via rejseplanen
- Indtast nyt arrangement

Sidst rettet: 23/5 2016 > Ret info


Lejre Museum: Ons. d. 16. maj 2018, kl. 19-21 (Museet har åbent kl. 18-21).

Vikingen fra Fregerslev. Foredrag på Lejre Museum

En ryttergrav fra yngre vikingetid blev i foråret 2017 udgravet v. Hørning nær Skanderborg. Kom og hør museumsinspektør Merethe Schifter Bagge fra...
Lejre Museum: Søn. d. 20. maj 2018, kl. 13-16.

Lær planterne at kende

Kom og vær med til en dag, hvor vi lærer at bestemme planter. Vi starter med en tur rundt i området omkring Lejre Museum, hvor vi samler planter som vi...