Altertavle
Astersvej
4000 Roskilde
[Figurative skulpturer]
Kunstværk ved Altertavle i Jakobskirken, Astersvej 11
Corténstål
Kunstner: Hein Heinsen (født 1935). Cand.theol., Kbh. Univ. 1962; Kunstakad. Kbh. 1958-60, 1962- 63. Hein Heinsens kunstneriske aktiviteter og udviklingslinie er bestemt af hans præcise blik for de ændringer, kulturen, naturvidenskaben og især rumopfattelsen har gennemgået i de sidste ca. 30 år. R. Musils overvejelser over jegets sammenhæng, N. Wieners entropi-begreb, Wittgensteins sprogspil og genoptagelsen af Kants analyser af "det sublime" har haft afgørende betydning for H.s opbrud fra det idealistiske i modernismen. Disse opbrud har inspireret ham til at skabe nye formkategorier og kompositionelle registre, der afdækker afskæringer i rummet, der er uden faste centre. De præfabrikerede objektkombinationer, han skabte i sidste halvdel af 1960erne, f.eks. Stænger og ringe, 1965-66, udtrykte en optagethed af rumrelationer og objekter, der er uden hierarki og faste grænser. De inspirerer beskueren til at opfatte objekterne ud fra forskellige positioner og under varierende omstændigheder. Disse objekter har, skønt skabt ud fra andre forudsætninger, en vis strukturlighed med den amerikanske Minimal Art. De forskellige brud med modernismens helhedssyn har befordret de mest originale nyskabelser i H.s kunst. Billedkunstens muligheder for at fortolke forholdet mellem utopi og realitet, fortid og nutid bliver et centralt tema i H.s værker i 70erne. I dette tiår blev H. overbevist om, at "de tydningsrammer, der skal til for at forstå den enkeltes tilværelse, er blevet større og større." Den skærpelse af skulpturens formkategorier og dens relationer til rummet, som H. foretog i 80erne, fremtræder som et opbremsningspunkt i informationssamfundets voldsomme produktion og cirkulation af stofløse billeder. Netop i dette samfund bliver rummet, stedet, stoffet, nuancerne og forskellene, som skulpturen på en særlig intens og afgjort måde kan fastholde, forflygtiget. I de skulpturer, som H. rejste i dette tiår og i begyndelsen af det næste, er der ingen faste akser, intet centrum og ingen repræsentation. De er spaltede i en uendelighed af præciserede former, brudte og forskudte i forhold til hinanden, og deres skarpe kanter skaber nye afskæringer i rummet og danner en række lokale rum. Hele tiden dukker der nye sammenknytningspunkter op, der stimulerer beskueren til selv at skabe helheder, se, opleve og tænke på andre måder. Siden 1968 har H. også skabt nybrud i kirkekunsten. De skulpturelle elementer i hans monumentale kirkeudsmykninger virker i kraft af deres intensitet og kompleksitet. De peger samtidig på det guddommelige, der aldrig kan begribes gennem billeder af vor verden, men alene kan visualiseres gennem en bearbejdning af de abstrakte, kunstneriske virkemidler, især lyset. Udstillinger: Charl. Forår 1963-64; KE 1963-64, 1967; Pro 1964-65, Aarhus Kunstmus. m.fl. 1970-71, Sophienholm 1982, 1985.
Anna
Ro´s Torv 54
4000 Roskilde
[Figurative skulpturer]
Kunstværk ved På første plan, foran biografen. Tilgængeligt: I centrets åbningstid
Bronze
Kunstner: Hans Pauli Olsen (født 1957). Robert Askou-Jensens tegnesk., Glyptoteket Kbh. 1976-78; Kunstakad. Kbh., billedhuggersk. (Villy Ørskov, Bjørn Nørgaard) 1979- 87. Hans Pauli Olsen arbejder i sine skulpturer med mange materialer, men leret spiller en central rolle. Modelleringen er ujævn og knudret, den bærer kunstnerens fingermærker. Frem for alt er mennesket tema og motiv for denne kunstner, men mennesket er ikke universets midtpunkt, kunstværket er ikke en direkte afbildning af mennesket. Billedet, som forestiller et eller andet, er en illusion, og O. vælger at arbejde med netop denne illusion. O. kommer bag om tingene, til en ny virkelighed, ved at modellere spejlinger, skyggebilleder, det, som er uvirkeligt, tænkt. Spejlingen foregår tit om en vandret flade, således at figuren står på hovedet. Tilskueren får en forestilling om, at figuren spejles i vand. Men undertiden er der bølger i vandet, der giver bevægelse i spejlbilledet og tilføjer formen nyt liv. O. modellerer mørket, skygger får volumen. Størrelsesforholdene er overraskende, markante størrelsesforskelle pointeres. O. har arbejdet med flere ideer, prøvet kræfter på konceptkunsten og eksperimenteret med farvede skulpturer og nonfigurativ form. Han har arbejdet konstruktivistisk, anvendt materialer som aluminium og jern, men vender stadig tilbage til leret og det figurative. Han bruger hyppigt sin egen krop som element i kunstværket. Det formelle udgangspunkt er den klassiske billedhuggerkunst, traditionen fra renæssancen. En tråd overtages fra Rodin. Men O.s skulpturer forestiller, som han selv påpeger, ikke mennesker, men figurer, der træder i deres sted. Vi kan måske kalde dem mytiske. O. arbejder lejlighedsvis som grafiker og tegner. Udstillinger: Føroysk list, Nordens Hus, Reykjavík m.fl. 1983-851979- 87. Charl. Forår 1985, Festival of Fools, Charl.borg 1985; Skulptur, Husarstalden, Roskilde 1986; Færøsk Kunst 86, Nikolaj, Kbh. 1986, Min tid som Pilot, Den frie Udst. bygn., Kbh. m.fl. 1988, 1991; Storm og Stille, smst. m.fl. 1988, 12 færøske kunstnere, Roskilde Kunstforen. 1992; Spejlbilleder, Frederiksborgmus. m.fl. 1992-93