Søg i rundvisninger
Kategorier
Omvisning Ekskursion
Byvandring
dag
uge
måned
alt
Vis på liste
Vis på kort
logo
Relaterede events

Knud den stores togt - Konge for en dag (for alle)

Vikingeskibsmuseet: Lør. d. 13. til søn. d. 21. oktober 2018, Aktiviteter fra kl. 10.30-16.30.

Ta´ dine kammerater med til krigertræning, vikingeudfordringer, historiske værksteder og søslag på Havhingsten. Vikingeskibsmuseet byder på en uge med spændende efterårsaktiviteter.
Rødt blod flyder - krigertræning
Gør dig klar til kamp og hjælp Knud den Store med at erobre England! Deltag i krigertræning sammen med vores dygtige vikingekriger. Hver dag fremviser krigeren sine våben og underviser i at kæmpe med sværd og skjold. Bagefter kan du afprøve vikingernes kampteknik og udfordre de voksne til styrkeprøver.

Kan du overleve i vikingtiden?
Find ud af det ved at prøve kræfter med efterårsferiens fem udfordringer. Gennemfører du alle fem udfordringer, får du et 'Viking for en dag'-diplom for veludført dåd - et bevis på, at du formodentlig kunne have overlevet i en dags tid i vikingetiden. Det er gratis at deltage, og man får selvfølgelig 'Vikingediplomet' med hjem, til at sætte i glas og ramme.

Krigstogtet - omvisning
Knud den store kæmpede for riget, for magten og for fremtiden og blev hersker over England, Danmark og Norge. På omvisningen "Krigertogtet" kommer du ombord på det lynhurtige langskib Havhingsten og bliver en del af den dramatiske fortælling om Knuds sejlads til Roskilde i 1018.

Historiske værksteder
- Klæd dig som en viking
- Gå i krigertræning og se kampopvisning med vikingekriger
- Præg kongelige mønter ligesom Knud den Store
- Dekorer dit eget skjold/sværd og tag det med i kampen for Knud den Store
- Design dit eget vikingesmykke
- Udsmyk din egen thorshammer, der kan give dig styrke i krig og kamp.

Stig ombord
Oplev solopgangen i vindstille og nattens tætte mørke i stormende kuling. De to skibe i Vikingeskibshallen er lastet med våben og handelsvarer, der opfordrer til at gå på opdagelse; lette låget på tønder og kister, åbne dørken og kikke under dækket, gå til ro i skibsteltet eller prøve kræfter med rollen som rorgænger. Du kan træde ind i rollen som handelsmanden på vej mod middelhavets markeder eller høvdingen med kurs mod Englands kyster.

Smag på vikingetiden

Når sulten melder sig tilbyder Café Knarr dejlig mad og drikke. Vil du selv prøve kræfter med madlavningen, kan du bage vikingekiks over åben ild!

Krigstogtet - familieomvisning alle dage kl. 12.00 & kl. 14.30. Gratis.
Engelsk omvisning alle dage kl. 15.
Gratis.

Nogle aktiviteter er betalingsaktiviteter.


Pris: Voksne: 130 kr. Børn og unge under 18 år har gratis adgang.


Indsend en rettelse til arrangementet