Relaterede events

Plantemarked på Roskilde Havn

Græsplænen ved Vikingeskibsmuseet, Roskilde: Søn. d. 5. maj 2019, kl. 12-15.

Roskilde/Køge afdeling inviterer til plantemarked ved Roskilde Havn på plænen foran Vikingeskibsmuseet.
Haveselskabet Roskilde/Køge afdeling inviterer til plantemarked ved Roskilde Havn på plænen foran Vikingeskibsmuseet (ved Strandengen).

Vi håber på en hyggelig dag med havesnak, møde med andre haveentusiaster og muligheden for at gøre et godt køb.

Ved plantemarkedet kan alle ("almindelige" havefolk, såvel som professionelle) medbringe planter i potter, forsynet med navneskilte. Man kan også vælge at medbringe og sælge ting, som på en eller anden måde har tilknytning til haven, f.eks haveblade, havelitteratur, plantekasser eller lignende. Der kan også være deltagere, som kun er interesseret i at bytte planter.

Nogle plantesælgere vil måske bare sætte kasser direkte på græsset, andre har borde med og laver udstillinger med planterne. Det er meget forskelligt, hvordan man arrangerer sig, da der vil være deltagelse af både private haveejere, der sælger ud af deres overskud af planter, mindre hobby-planteskoler og større planteskoler. Tanken er, at planterne skal skifte hænder og dermed skabe nyt liv i en anden have. Der er også mulighed for at få en god havesnak og dele erfaringer med andre.

For parkering henviser vi til p-pladserne ved Strandengen eller ved havnen.

Da arrangementet afholdes udendørs, kan det blive nødvendigt at aflyse i tilfælde af meget dårligt vejr eller anden force majeure. Man bør derfor holde sig ajour via vores lokale facebookside, som vil blive opdateret i dagene op til arrangementet.

Der vil være mulighed for at købe kaffe og the samt kage og sodavand til rimelige priser.

Deltagelse i plantemarkedet er gratis for alle, både udstillere og gæster.

Forudgående tilmelding ej nødvendig, hverken for udstillere eller for gæster. Bare mød op


Læs mere: https://haveselskabet.dk/arrangement/plantemarked-i-roskilde-0

Arrangeret af Haveselskabet Roskilde-Køge Afdeling.
Gratis


Indsend en rettelse til arrangementet